Bengalkat racen
Generelt om Bengalkat racen:
Bengalkatten er en krydsning mellem en asiatisk leopardkat og tamkatten. Denne krydsning giver den meget unikke og ekstrem smukke pels som Bengalkatten har. Den ser yderst eksotisk og man får automatisk lyst til at eje en Bengalkat blot på grund af udseendet.
Racen er relativ ny, den blev først anerkendt i 1980erne i USA. Sidenhen er den blevet yderst populær i store dele af verden. Det er en speciel kat, man siger at den nærmest opfører sig som en hund overfor sin ejer. Den er yderst opmærksom og beskyttende for dem den har nær.
Man skal dog ikke vælge en Bengalkat kun som pynt i stuen. For denne katterace er meget aktiv og kræver man interagere med den hver eneste dag. Den siges ydermere at være særlig velegnet til folk med andre husdyr, den tilpasser sig og acceptere alle andre slags dyr.
Levetid:
Den gennemsnitlige Bengalkat bliver mellem 12 og 16 år.
Størrelse:
Gennemsnits vægten for hanner er 5-9 kilo. Gennemsnits vægten for hunner er 3-6 kilo. Det er altså en mellemstor til stor katterace. Der er rapporteret Bengalkatte som vejer helt op til 14 kilo, men dette er selvfølgelig yderst sjældent det forekommer.
Specielle kendetegn:
Det eneste specielle kendetegn må siges at være pelsen. Den meget flotte aftegning af prikker i mørke flotte farver gør at Bengalkatten udskiller sig ret meget fra andre katteracer. Som regel er man ikke i tvivl om at det er en Bengalkat når man ser en, netop på grund af disse eksotiske aftegn.
Farver:
Lyst orange til lyst brun. Med mørke pletter eller halv aflange streger i mørke farver. Nogen Bengalkatte har desuden glitter i pelsen spidser, dette ser ekstrem flot ud, men forekommer ikke så ofte.
Pleje:
Denne katterace klarer faktisk det meste selv, selv uden pleje vil den ikke fælde meget. Derudover slikker og rengør en Bengalkat sig selv ret meget. Hvilket gør at man ikke behøver at bruge meget tid på at hjælpe den med pelsen.
Helbred:
Ikke nogen nævneværdige sygdomme. Killinger får ofte “det flade bryst” men dette foretager sig af sig selv med alderen. Derudover er der tilfælde af hofte dysplasi hos voksne katte, men ikke noget som udskiller sig voldsomt fra alle andre katteracer.
Temperament:
En rolig, men meget aktiv kat. Som tidligere nævnt så kan en Bengalkat med andre dyr og mennesker af alle størrelser. En Bengalkat siges at kunne trænes til at gå i snor, den siges at være yderst intelligent, mere end de fleste andre katteracer. Vil man have en kat man kan arbejde med, så er en Bengalkat muligvis den du skal have.
Prisen:
Prisen kan variere meget på en Bengalkat. Med stamtavle og mulighed for udstilling kan de ligge mellem 4000 og helt op til 15000 kroner. Der er ikke mange opdrættere i Danmark, så man skal være hurtigt ude hvis man ønsker sig en Bengalkat.